Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Bliv en del af HabitusHuset Sct. Mortensgaard, hvor vi sammen skaber udvikling og livskvalitet for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Dette er for dig, der leder efter jobbet, hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og arbejde dedikeret med at yde faglig omsorg for borgere med særlige behov. Til daglig kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, som har det sværest.
Hos os får du stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Samarbejde og sparring er dog en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.
I fællesskab med dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel opleve, at to dage aldrig er ens.
Vi forventer, at du har:
Om HabitusHuset Sct Mortensgaard og tilhørende solisthuse
HabitusHuset Sct. Mortensgaard består af et botilbud med ti pladser samt tre solisttilbud. Vi er specialister i at give mennesker, der har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder autismespektrumsforstyrrelse, medfødt hjerneskade, udviklingshæmning, udadreagerende adfærd, en forudsigelig og genkendelig hverdag med livskvalitet og selvbestemmelse. Borgerne har haft et svært liv med mange nederlag, inden de får en plads i Habitus, og det er vores fornemste opgave at skabe indhold og glæde i livet sammen med borgerne.
På solisttilbuddene arbejder vi i et fast team omkring borgeren, og indmøderne kan være 2:1 eller 1:1 alt efter borgerens behov. Vi arbejder i et rul med 14 og 24 timers indmøder, dog er der kun 14 timers indmøder på det ene solisttilbud. Det er vores fornemste opgave at støtte borgeren i at leve livet godt i et trygt og positivt miljø på trods af multiple udfordringer.
Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Majken Brouw Svarre, på tlf. 2584 4251.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!