Drømmer du om at blive en del af et botilbud, hvor din faglige viden og nysgerrighed er velkommen og værdsættes? Og vil du samtidig være med til at skabe meningsfulde liv for mennesker med særlige behov? Så er du måske vores nye kollega.
Vær med til at styrke vore borgeres livskvalitet
I Habitus Åkandehuset søger vi netop nye faglærte pædagogiske kolleger, der sammen med os arbejder for at minimere frustration og øge livskvaliteten for vores borgere. Hvis du ønsker at arbejde i tværfaglige teams, uden hierarki og med en god normering, så har vi det rette job til dig.
Vi har brug for dig og dine evner til at skabe en gavnlig hverdag for beboerne på vores botilbud, som har brug for daglig fysisk og psykisk støtte. Vi tror på, at stressminering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel for vores borgere. Du vil blive en stor del af borgernes liv og være med til at understøtte deres oplevelser af livskvalitet. Du kan forvente en foranderlig hverdag, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling.
I Habitus Åkandehuset har vi seks forskellige huse, hvor du har mulighed for at afprøve forskellige afdelinger. Du kan samtidig forvente lange indmøder, hvor du selv har indflydelse på arbejdsdagen og hertil muligheden for at være kreativ. Vi er altid åbne for at bringe din viden og erfaring i spil.
Om os i Åkandehuset
I Habitus Åkandehuset tilbyder vi et trygt og overskueligt miljø for vores borgere. Vi er placeret i Højby i naturskønne omgivelser - kun seks kilometer fra Nykøbing Sjælland. Botilbuddet består - som nævnt - af flere matrikler, hvor der er rig mulighed for rekreative aktiviteter med borgerne.
Vi har plads til 17 borgere med komplicerede problemstillinger. Vores borgere har brug for både fysisk og psykisk støtte i dagligdagen, da flere af dem fungerer med psykiatriske diagnoser og har retslige foranstaltninger.
Vores udgangspunkt er vores borgere, deres livshistorier og trivsel. Vi arbejder med åben dialog, medinddragelse og følger borgerens initiativ. Det er essentielt for os, at vi tilpasser både vores omgivelser og pædagogiske initiativer for at imødekomme borgernes ønsker og behov. Hos os skaber vi de rette muligheder for, at borgerne kan leve et balanceret liv, hvor de kan være en del af fællesskabet, men samtidig også trække sig i egen bolig, når behovet opstår.
Vi søger dig, der
Vi er en arbejdsplads, hvor
Information og ansøgning
Der er tale om en fast fuldtidsstilling, og vi håber på at byde dig velkommen snarest muligt.
I Åkandehuset arbejder vi med sundhedsfaglige og pædagogiske handleplaner, og ved særlige opgaver uddannes og oplæres du. Derudover har vi en fast struktur for supervision og teammøder.
Der vil løbende afholdes samtaler. Du sender din ansøgning til os via linket, og der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lene Ravn Nielsen på tlf. 2584 4282. Du kan også læse mere om Habitus Åkandehuset på vores hjemmeside: https://aakandehuset.habitushuset.dk/
Vi glæder os til at byde dig velkommen!