Faglig stærk leder til bo- og dagtilbud

Er du fagligt stærk indenfor autisme eller psykiatri? Er du allerede leder eller er du klar til dit første lederjob? Vi søger en daglig leder, som skal være tæt på den pædagogiske praksis i hverdagen.

Rolig støtte og udvikling går hånd i hånd i rollen som daglig leder
Som daglig leder støtter du op om den komplekse pædagogiske opgave på HabitusHuset Nordahl og dertilhørende solisttilbud. Dette fordrer, at du har lyst til at lære vores borgere og deres hverdag at kende. Du vil være en rolig støtte og samarbejdspartner for medarbejderne i de mange opgaver og beslutninger, der knytter sig til deres professionelle hverdag.

Medarbejderne skal have fornemmelsen af, at du gennem refleksion, nysgerrighed og ro, tillidsfuldt videregiver ejerskabet for opgaven samtidig med, at du sætter en retning. 

Du skal som daglig leder også have modet og lysten til at fortsætte og videreudvikle på de gode tiltag, vi allerede har i gang. Der er højt til loftet, og vi har mange ideer til, hvordan vi kan blive endnu bedre.

Vi har blandt andet fokus på et fagligt dialogisk fællesskab, hvor vi er optaget af at udvikle faglige relationer, der kan tåle at vi stiller spørgsmål til hinandens praksis. Vi tror på, at det er vejen til at højne livskvaliteten hos vores borgere og ikke mindst mindske risikoen for forråelse.

I det daglige vil du være primær på faglig ledelse og personaleledelse på Habitushuset Nordahl og solisttilbud. Du vil samarbejde tæt med den administrative leder, der bl.a. står for arbejdsplanlægningen.

Botilbudsleder, Tine Schnejder, har ansvaret for både Habitushuset Nordahl og Habitushuset Them. Som daglig leder på Nordahl har du derfor også et tæt samarbejde med ledelsesteamet på Habitushuset Them, og den samlede ledelsesopgave vil være præget af et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor vi alle sammen er optaget af at skabe rammer og sætte retning for at lykkedes med kerneopgaven.

Opgaverne er derudover, at:

  • Sikre godt samarbejde med vores vigtigste samarbejdspartnere bl.a. kommuner, tilsyn og pårørende
  • Sikre at der følges op på udviklingspunkter sat af de forskellige tilsyn vi er underlagt. I særdeleshed Socialtilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi ønsker af dig, at du:

  • Er uddannet pædagog eller sygeplejerske
  • Har erfaring med eller lyst til personaleledelse 
  • Gerne har erfaring med vores målgruppe i praksis (herunder gerne erfaring fra psykiatri)
  • Hviler i dig selv og kan håndtere ikke altid at kunne gøre alle tilfredse. 
  • Besidder en relevant autismefaglig værktøjskasse (fx autismepilot, KRAP, neuropsykologi, TEACH, miljøterapi)
  • Har et roligt nervesystem og kan håndtere et hus, hvor der kan være høj arousal
  • Er stærk i faglig dokumentation – både flair for det tekniske og stærk i skriftlig formulering
  • Er god til vedligeholdelse af drift og aftaler
  • Arbejder effektivt, struktureret og systematisk
  • Er indstillet på, at det at være leder på botilbud indebærer, at du også er til rådighed uden for almen arbejdstid

Om Habitushuset Nordahl
HabitusHuset Nordahl er en del af Habitus, der driver både dag- og botilbud i hele Danmark for borgere med psykiske eller sociale udfordringer. 

HabitusHuset Nordahl tilbyder både dag- og botilbud samt STU for borgere med psykiske eller sociale udfordringer. Der bor 6 borgere på botilbuddet. Vi har til huse i skønne, naturrige omgivelser nær Gudenåen. Nordahl er indrettet med fokus på hyggelige og hjemlige omgivelser for borgere og personale. En stor del af hverdagen med borgerne bruges på heste- og dyrehold, så det er en fordel, hvis du er vant til at omgås dyr.

Vi inddrager hesteassisteret forløb i kombination med kognitive metoder, neuroaffektiv perspektiv, mindfulness og ergoterapi. Hestene er altid en aktiv part i behandlingen og formålet er, at borgerne oplever en regulering af både adfærd, fremtoning, kropssprog og følelser.

På solisttilbuddet Kløvermarken nær Klovborg bor der 1 borger. Hverdagen består her både af aktiviteter i huset og daglige ture ud af huset, som alle er tilpasset borgerens dagsskema. Her arbejdes med en 2:1 normering, hvilket giver mulighed for at fordybelse i arbejdet omkring den enkelte borger samt målrettet arbejde med de pædagogiske strategier, som er lagt af det pædagogiske team.

Ønsker du at vide mere om HabitusHuset Nordahl og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside Habitushuset Nordahl: et bosted der bruger hesteterapi

Information og ansøgning
Stillingen er på 37 timer. Vi holder løbende samtaler og ønsker at byde dig velkommen efter aftale. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Tine Schnejder, på tlf. 25257726 eller mail: tsch@habitus.dk.

Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tine Schnejder Botilbudsleder +45 25257726 tsch@habitus.dk
Jobområde: Leder
Stillingstype: Fuldtid
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk