Er du fagligt stærk indenfor autisme eller psykiatri? Er du en erfaren leder med interesse for at opbygge et nyt botilbud? Vi søger en daglig leder med fokus på personale- og driftsledelse, der kan understøtte den pædagogiske praksis i hverdagen.
Rolig støtte og udvikling går hånd i hånd med rollen som daglig leder
I denne rolle vil du i det første år træde ind som daglig leder af HabitusHuset Maglebyvej (syd for Køge), da vores nuværende daglige leder skal på barsel. Derefter vil din rolle udvides, og du bliver en del af den samlede daglig ledelse af 3 bo- og dagtilbud, hvor de to andre ligger på Københavns vestegn.
Som daglig leder støtter du op om den komplekse pædagogiske opgave på botilbuddet. Dette fordrer, at du har lyst til at lære vores borgere og deres hverdag at kende. Du vil være en rolig støtte og samarbejdspartner for medarbejderne i de mange opgaver og beslutninger, der knytter sig til deres professionelle hverdag.
Medarbejderne skal have fornemmelsen af, at du gennem refleksion, nysgerrighed og ro, tillidsfuldt videregiver ejerskabet for opgaven samtidig med, at du sætter en retning.
Du skal som daglig leder også have modet og lysten til at fortsætte og videreudvikle på de allerede gode tiltag, vi har i gang.
I det daglige vil du være primær på personaleledelse og arbejdsplanlægning på botilbuddet. Du vil samarbejde tæt med din ledergruppe lokalt og indenfor det samlede botilbud. Det er en stilling, hvor den samlede ledelsesopgave vil være præget af et arbejdsmæssigt fællesskab, hvor vi alle sammen er optaget af at skabe rammer og sætte retning for at lykkes med kerneopgaven.
Opgaverne er derudover, at:
Vi ønsker af dig, at du:
Om HabitusHuset Maglebyvej
I HabitusHuset Magelbyvej får du en unik mulighed for at være med i opstarten af et nyt botilbud. Dermed kan du sætte dit personlige præg på kulturen og være med til at skabe rammerne om det meningsfulde arbejde med borgerne.
På botilbuddet bor der fast 5 borgere. Vores borgere har følelsesmæssige og/eller psykiske udfordringer, udviklingsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser, autisme eller anden funktionsnedsættelse.
Vi har til huse i skønne, naturrige omgivelser på Sydsjælland, og er indrettet med fokus på hyggelige og hjemlige omgivelser for borgere og personale.
Som daglig leder – i første omgang på Maglebyvej – forventer vi, at du i et tæt samarbejde med resten af ledelsen både lokalt og blandt de 3 øvrige bo- og dagtilbud understøtter en kultur på botilbuddet, hvor nøgleord som tillid, ordentlighed, ærlighed og ansvarlighed er centrale. Så du opbygger og sikrer en kultur, hvor åbenhed og respekt præger samarbejdet, og hvor medarbejderne får plads til at tage ansvar og udvikle deres kompetencer.
Information og ansøgning
Der er tale om en fuldtidsstilling. Vi holder løbende samtaler og ønsker at byde dig velkommen efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Betina Førgaard, på tlf. 25257728 eller rekrutteringslead Bjørn Svendsen, på tlf. 25844312.
Du sender din ansøgning via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!