Forestil dig et job, hvor små fremskridt skaber store resultater. Hvor din faglighed, dit nærvær og din evne til at skabe relationer kan være afgørende for et andet menneskes trivsel og udvikling. På vores specialiserede tilbud for voksne med autisme arbejder vi hver dag for at skabe struktur, selvstændighed, livskvalitet og meningsfulde fællesskaber. Nu søger vi en engageret pædagog, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i et miljø præget af høj kvalitet, stærkt kollegaskab og en fælles ambition om at gøre en positiv forskel – hver eneste dag.
Hos os bliver du en central del af et team, hvor du tager ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger, men også sparre med dine kolleger dagligt.
I dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel aldrig opleve, at to dage er ens.
Vi forventer, at du har:
Om HabitusHuset Jernstøbervænget
HabitusHuset Jernstøbervænget er et etableret botilbud placeret bynært i Køge. Udover de 8 borgere der bor i hjemlige omgivelser i hver deres lejligheder på botilbuddet, har vi også tre solisthuse tilknyttet. Som ansat bliver du en del af et team, der er med til at skabe en god hverdag for beboerne på vores botilbud, som dagligt har brug for fysisk og psykisk støtte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel for vores borgere. Som pædagogisk medarbejder i Habitus bliver du en stor del af borgernes liv og er med til at understøtte deres oplevelser af livskvalitet. Du kan forvente en foranderlig hverdag, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder i faste teams omkring vores borgere, hvor vi som udgangspunkt arbejder med 1:1 normering og 14 timers vagter. Du forventes at blive introduceret til minimum 2 og gerne flere borgere. Det giver dig mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger samtidigt med at du kan støtte borgerne på tværs. Du kommer til at arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med dit team. Læs mere om tilbuddet her: https://jernstoebervaenget.habitushuset.dk/
Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent, Mads Christian Andersen, på tlf. 20665391.