Er du en natteravn, der trives med natarbejde? Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Bliv en del af HabitusHuset Sølyst, hvor vi sammen skaber udvikling og livskvalitet for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Vi søger en nattevagt til vores faste nattevagtsteam i HabitusHuset Sølyst. Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor du er på arbejde 7 dage, og derefter har du 7 dages fri. Sammen med en kollega har du/I ansvaret for alle husets borgere natten igennem.
Dette er for dig, der leder efter jobbet, hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og arbejde dedikeret med at yde faglig omsorg for borgere med særlige behov. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, som har det sværest.
Hos os får du stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Samarbejde og sparring er dog en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.
I fællesskab med dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel opleve, at to dage aldrig er ens.
Vi forventer, at du har:
Om HabitusHuset Sølyst
HabitusHuset Sølyst er placeret i et tidligere badehotel centralt i naturskønne Faxe Ladeplads lige ud til Fakse Bugt. Som ansat bliver du en del af et team, der er med til at skabe en god hverdag for beboerne på vores botilbud, som dagligt har brug for fysisk og psykisk støtte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel for vores borgere. Som pædagogisk medarbejder i Habitus bliver du en stor del af borgernes liv og er med til at understøtte deres oplevelser af livskvalitet. Du kan forvente en foranderlig hverdag, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling.
Vi arbejder i faste teams, hvor vi som udgangspunkt arbejder med 1:1 normering og 14 timers vagter. Det giver dig mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som du har fastlagt i samarbejde med dit team. I nattetimerne er der altid vågen personale til stede, og andet personale kan altid tilkaldes, hvis det bliver nødvendigt.
Hos Sølyst møder du en nærværende ledelse, hvis dør altid er åben og har en ledelse baseret på dialog, respekt, ansvar, faglighed og udvikling. Hos os får du engagerede og professionelle kolleger, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser. Det er med til at give høj arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab.
Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt . Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder Mark Sauer, på tlf. 25 84 42 13.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!