Pædagogiske medarbejdere søges til Habitus solisttilbuddet Brædstrup i Horsens

Har du lyst til at være med til at forme et nyt team? Og søger du et meningsfuldt arbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Bliv en del af solisttilbuddet Brædstrup, hvor vi sammen skaber udvikling og livskvalitet for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Dette er for dig, der leder efter jobbet, hvor du kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og arbejde dedikeret med at yde faglig omsorg for borgere med særlige behov. Til daglig kommer du til at arbejde tæt sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, som har det sværest.

Da borgeren snart flytter ind, får du en unik mulighed for at være med helt fra start. Du vil få stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Derudover bliver du en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger og være med til at forme kulturen. Samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.

I fællesskab med dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel opleve, at to dage aldrig er ens.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, SOSU-assistent eller sygeplejerske (skal have interesse inden for det pædagogiske område)
  • Kendskab til autisme, TEACCH og arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
  • En faglighed, der gør, at du kan udvise ro, selv når bølgerne går højt
  • En høj grad af empati, ærlighed og er villig til at tage ansvar
  • Med fordel har erfaring med piktogrammer som pædagogisk værktøj
  • Kørekort B

Om HabitusHuset Brædstrup

Brædstrup er et solisttilbud, hvor vi snart byder den nye borger velkommen i eget hus. Som ansat på Brædstrup vil du blive en del af et engageret, nyopstartet team, der centrerer sig omkring borgeren, der bl.a. har autisme og ADHD. 

Du kan forvente en 2:1 normering, hvilket betyder, at I vil være to pædagoger omkring borgeren. Dette giver dig unik mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier, som I fastlægger sammen i teamet.

Din fremtidige dagligdag på Brædstrup vil både gå med aktiviteter i huset og med daglige ture ud af huset, som alle er tilpasset borgerens dagsskema. Det er vigtigt, at du kender til arbejdet med visualiseret, struktureret pædagogik for at kunne understøtte arbejdet med disse.

Søg stillingen nu!

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når de rette kolleger er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder, Tine Schnejder, på tlf. 2525 7726.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tine Schnejder Botilbudsleder +45 25257726 tsch@habitus.dk
Jobområde: Pædagogisk medarbejder
Stillingstype: Fuldtid
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk