Pædagogiske medarbejdere søges til HabitusHuset Toreby ved Nykøbing Falster (fuldtid)

Skal dit næste job indeholde faglig udvikling, plads til refleksion og et godt kollegaskab? Så er dette stillingen for dig.

Dette er for dig der kan holde overblikket og skabe struktur. Vi søger en kollega til at bistå vores eksisterende team, der kan komme ind og bidrage med sin faglighed, men samtidig er åben for andres perspektiver og er nysgerrig på praksis. 

Vi er stadig et forholdsvis nyt tilbud, men er kommet langt med opstarten og fundamentet for fremtiden er på plads. Vi mangler bare en kollega, der har lyst til at tage arbejdshandskerne på og bygge fremtiden sammen med os. Samarbejde og sparring er for os en naturlig del af hverdagen, hvorfor vi vægter nysgerrighed på os selv, hinanden og vores forskelligheder.

I fællesskab med dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer der sikrer den højeste pædagogiske faglighed omkring borgeren.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant pædagogisk, sundhedsfaglig eller socialfaglig uddannelse. 
  • Kendskab til at arbejde med udsatte borgere, gerne med forståelse for autisme
  • En faglighed, der gør, at du kan udvise ro, selv når bølgerne går højt
  • En høj grad af empati, ærlighed og er villig til at tage ansvar
  • Erfaring med personlig pleje – ellers lærer vi dig det
  • Kørekort B

Om HabitusHuset Toreby

Botilbudet HabitusHuset Toreby ligger central placeret på en tidligere skole i Toreby med udsigt til mark og skov. Udover tilbuddet i Toreby har vi også 4 tilhørende solisttilbud. Stentegård i Rødby, Pederstrup i Horslunde, Avnede i Nakskov og Valtersvej i Nysted.

Du kan se frem til en arbejdsplads med fokus på at levere høj faglighed og kvalitet i vores arbejde, samt skabe trygge rammer for borgerne. Vi lægger stor vægt på udvikling og læring, og arbejder ud fra en helhedsorienteret pædagogisk tilgang, hvor din indsats tilpasses den enkeltes behov, så de kan opnå mest muligt livskvalitet 

Målet med dit arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte borger. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere, samtidig med, at vi har fokus på relationel tilknytning. 

Ønsker du at vide mere om os og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside:  HabitusHuset Toreby

Søg stillingen nu!

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt . Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Mads Christian Andersen på +45 20665391.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mads Christian Andersen Rekrutteringskonsulent +4520665391 mcan@habitus.dk
Stillingstype: Fuldtid
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk