Pædagogiske medarbejdere søges til nyt borgerteam ved solistbotilbud mellem Horsens og Silkeborg

Søger du et meningsfuldt arbejde, hvor faglighed og omsorg går hånd i hånd? Bliv en del af HabitusHuset Brædstrup, hvor vi sammen skaber udvikling og livskvalitet for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Det stiller helt særlige krav til dig at arbejde på et solisttilbud, for der er behov for specialiseret pædagogik og en meget høj grad af faglig omsorg. Du skal have et roligt nervesystem og være i stand til at være oprigtig nysgerrig på, hvad der er på spil for borgeren. Du skal besidde en god portion modenhed og være rolig i tilspidsede situationer. 

Du bliver en del af et nyt borgerteam hvor du kommer til at opleve resultaterne af den pædagogisk udvikling kontinuerligt, samtidigt med at du har en mulighed for at udvikle din egen faglighed.

På solisttilbuddet arbejder vi i en 2:1 normering, og du kan forvente lange indmøder (8:30 til 22:30) samt lejlighedsvise rådighedsvagter.  Det er vores fornemste opgave at støtte borgeren i at leve livet godt i et trygt og positivt miljø på trods af multiple udfordringer.  

I tillæg til det rent pædagogiske arbejde, forventes du også at deltage i den personlig pleje som er nødvendig for borgerens velvære. Dit arbejde går derfor ud på at tage udgangspunkt i den enkelte borgers kompetencer og ressourcer for at skabe mest mulig livskvalitet for borgeren.

Vi forventer, at du:

  • Er pædagog, lærer, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver – eller har en anden relevant uddannelse/erfaring
  • Har kendskab til eller erfaring med målgruppen – meget gerne fra det specialiserede socialområde eller fra socialpsykiatrien
  • Kan og vil arbejde ud fra, at borgerne altid gør det bedste, de kan – i situationen
  • Er dygtig til at skabe tydelige strukturer og rammer, så hverdagen bliver overskuelig
  • Gør dig umage for at yde dit ypperste i relation til borgeren
  • Står solidt på benene og udviser ro, når borgeren er frustreret, og bølgerne går højt
  • Dokumenterer dit arbejde skriftligt og indgår aktivt i faglige drøftelser
  • Har lyst til at være en del af et positivt team og en spændende arbejdsplads, hvor der er tydelige forventninger
  • Bidrager til et fællesskab, hvor alle hjælper hinanden og står på ved spidsbelastninger 
  • Prioriterer ordentlighed og bidrager til et positivt og udviklende samarbejde i teamet og i hele tilbuddet
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • Et professionelt arbejde
  • Faglig fordybelse og udvikling – vi afholder teammøde hver anden uge 
  • Fagligt kompetente og opmærksomme kolleger
  • Nærværende ledelse
  • Overenskomst med SL
  • En fornuftig løn og ordnede arbejdsforhold

Om HabitusHuset Sønderkær 

HabitusHusene Sønderkær og det dertilhørende solistilbud i Brædstrup er en del af Habitus, der driver både dag- og botilbud i hele Danmark for borgere med psykiske eller sociale udfordringer. 

Vi tilbyder både dag- og botilbud samt STU for borgere med psykiske eller sociale udfordringer. Vi har til huse i skønne, naturrige omgivelser nær Gudenåen. Vi er indrettet med fokus på hyggelige og hjemlige omgivelser for borgere og personale. 

Ønsker du at blive klogere på os og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Sønderkær 

Søg stillingen nu! 

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig! 

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet. 

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst. 

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder, Susanne Schultz Cederberg, på tlf. 22165297.

Vi glæder os til at byde dig velkommen! 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Susanne Schultz Cederberg Botilbudsleder +4522165297 ssce@habitus.dk
Jobområde: Pædagogisk medarbejder
Stillingstype: Fuldtid
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk