Pædagogiske tilkaldevikarer søges til autisme botilbud ved Hjørring (Fleksibelt, med lange vagter)

Leder du efter et fleksibelt job som du kan kombinere med andet job, eller med dit studie? Er du interesseret i at yde faglig omsorg og støtte til borgere med udviklingsforstyrrelser? Så er det dig vi leder efter til at blive en del af Habitus botilbud Børsholt ved Hjørring.

Dette er det perfekte job for dig som er i gang med et studie som pædagog, lærer eller socialrådgiver, eller sidder i et andet job du er glad i. Det er et job hvor du kan forvente minimum en 14 timers vagt per uge, men samtidigt vil fleksibilitet til at tage flere vagter hvis du har lyst. 

Som tilkaldevikar i Habitus kan du forvente lange vagter, som giver dig få arbejdsdage, og dermed høj fleksibilitet i dit privat-, arbejds- og/eller studieliv. På Børsholt er det typisk 14 timer indmøder (8 til 22) eller 24 timers indmøder (8 til 8), og kan også inkludere både vågen nat- og eller kortere dagsindmøder. 

Hver dag vil du arbejde sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, der har det sværest. Du kan se frem til et tæt samarbejde i det faste team omkring borgeren samt med resten af huset i den daglige sparring.

Vi forventer, at du har:

  • Enten kendskab til eller en interesse i at tilegne dig viden om autisme og arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
  • En fleksibel tilgang til arbejdstider, også i weekender
  • En faglighed, der gør, at du kan udvise ro, selv når bølgerne går højt
  • En høj grad af empati, ærlighed og er villig til at tage ansvar
  • Erfaring med personlig pleje – ellers lærer vi dig det
  • Med fordel kørekort B

Om HabitusHuset Børsholt

Vi er en spændende og udfordrende arbejdsplads med dygtige kollegaer, som arbejder dedikeret med at skabe gode liv for vores beboere. Vi bruger aktivt de naturrige omgivelser i vores pædagogik, hvor det giver mening. Vi arbejder benhårdt for at lykkes med at skabe livskvalitet for de mennesker, der bor hos os.

På Børsholt har vi en blanding af borgere i 1:1 og 2:1 normering omkring en borger med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Dette giver dem mulighed for at fordybe sig i arbejdet omkring den enkelte borger og de pædagogiske strategier. Målet med vores arbejde er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi tror på, at stressminimering og en tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.

”Der er en utrolig medarbejder omsorg forbundet med Børsholt. Kulturen mellem kollegaer er at vi snakker, reflketere og sparre på kryds og tværs” 

Ønsker du at vide mere om os og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Børsholt

Søg stillingen nu! 

Send os din ansøgning nu via linket.

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet. 

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst. 

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Dan Schüsler Vestergaard, på tlf. 25257039. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen! 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dan Schüsler Vestergaard Daglig leder +4525257039 dsve@habitus.dk
Jobområde: Pædagogisk medarbejder
Stillingstype: Fuldtid
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk