Pædagogiske tilkaldevikarer søges til HabitusHuset Elbækvej 14 km fra Horses

Er du på udkig efter et fleksibelt arbejde, hvor du kan gøre en reel forskel? Bliv en del af Habitus' vikarkorps i Elbækvej udenfor Horsens, hvor vi sammen arbejder dedikeret med at yde faglig omsorg og støtte til borgere med udviklingsforstyrrelser.

Dette er jobbet til dig, der ønsker at blive tilkaldevikar på et botilbud, hvor vi hver dag arbejder for at støtte og hjælpe borgere med særlige behov. 

Som tilkaldevikar i Habitus kan du forvente lange indmøder, som giver dig få arbejdsdage og dermed høj fleksibilitet i dit privatliv. Du vil hver dag arbejde sammen med kolleger, der – ligesom dig – brænder for at hjælpe dem, der har det sværest. Du kan se frem til et tæt samarbejde i det faste team omkring borgeren samt med resten af huset i den daglige sparring.

Hos os får du stort ansvar og mulighed for at tage ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger. Sparring er dog også en naturlig del af hverdagen, hvor vi er nysgerrige på hinanden og vores forskelligheder.

Vi forventer, at du har:

  • En relevant pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse – såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, socialrådgiver, ergo- og fysioterapeut, SOSU-assistent eller sygeplejerske (skal have interesse inden for det pædagogiske område)
  • Kendskab til autisme, TEACCH og arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
  • En fleksibel tilgang til arbejdstider, også i weekender
  • En faglighed, der gør, at du kan udvise ro, selv når bølgerne går højt
  • En høj grad af empati, ærlighed og er villig til at tage ansvar
  • Erfaring med personlig pleje – ellers lærer vi dig det 
  • Kørekort B

Om HabitusHuset Elbækvej

HabitusHuset Elbækvej er beliggende i lille landsby omkring 14 km fra Horsens midtby og banegård. Det ligger midt i smukke og naturskønne omgivelser, der giver rig mulighed for pædagogiske aktiviteter og rekreative formål.

Som ansat i HabitusHuset Elbækvej vil du blive en del af et team, der er med til at skabe en god hverdag for beboerne på vores botilbud, som dagligt har brug for fysisk og psykisk støtte. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel for vores borgere. Som pædagogisk medarbejder i Habitus bliver du en stor del af borgernes liv og er med til at understøtte deres oplevelser af livskvalitet. Du kan forvente en foranderlig hverdag, hvor vi har fokus på faglig og personlig udvikling. 

Vi arbejder i faste team, hvor der er mulighed for at fordybe dig i arbejdet omkring den enkelte borger og arbejde målrettet med de pædagogiske strategier. 

Hos Elbækvej arbejder vi nærværende ledelse, og vores værdier er baseret på åben dialog, respekt, ansvar, faglighed og udvikling. Hos os får du engagerede og professionelle kolleger, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser. Det er med til at give høj arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab. 

Hvad siger medarbejderne:

”Lige siden jeg er begyndt at arbejde på Elbækvej føler jeg at jeg har fundet min hylde. Det er virkelig et sted ,hvor man føler man bliver set, hørt og forstået.”

”Habitus har givet mig utrolig meget personlig værdi. En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, samt et sted hvor man kan være med til at gøre en stor forskel for andre.”

Søg stillingen nu!

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder, Michael Strandgaard Krause, på tlf. 25257032.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Michael Strandgaard Krause Botilbudsleder +45 25257032 mskr@habitus.dk
Jobområde: Pædagogisk medarbejder
Stillingstype: Tilkald
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk