Rengøringsassistent (deltid) søges til HabitusHuset Toreby nær Nykøbing Falster

Sætter du en ære i at holde rent? Arbejder du effektivt og med øje for detaljen? Er du selvstændig og ansvarsfuld i dit arbejde? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en rengøringsassistent til at sørge for at vi har det pænt og rent på vores pædagogiske botilbud i Toreby. Du kan forvente en arbejdsplads, hvor vi vægter det gode arbejdsmiljø højt. Du får dygtige og omsorgsfulde kollegaer i botilbuddet og en nærværende ledelse.

Da du er ene ansvarlig for rengøringen, vil der være stor frihed til at præge dine arbejdsgange. På samme tid er der også behov for, at du formår at være en teamplayer der formår at og gøre en indsats for at tilpasse maden til husets forskellige behov.

Dine arbejdsopgaver vil være:

• Daglig rengøring af toiletter, lokaler, kontorer og fællesområder på botilbud

• Rengøring af enkelte lejligheder efter aftale samt køkken

• Grundigere rengøring ved behov

Da vi er et pædagogisk botilbud, vil det være en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i et pædagogisk tilbud. 

Stillingen er på 28 timer pr. uge, hvor arbejdstiden ligger i dagtimerne og kan tilrettelægges efter behov ifølge aftale med botilbudsleder. I takt med at vi indtager flere lokaler i skolen kan timeantallet stige til fuldtid.

Vi forventer, at du:

  • Har kurser eller uddannelse inden for rengøring
  • Har øje for detaljen og formår at tilrettelægge din arbejdstid effektivt
  • Har en selvstændig tilgang til løsning af opgaver – og løser dem med en høj standard
  • Er serviceminded og motiveres af at levere et godt resultat
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
  • Kørekort B

Om HabitusHuset Toreby

Vi ligger central placeret på en tidligere skole i Toreby med udsigt til mark og skov. Udover tilbuddet i Toreby har vi også 4 tilhørende solisttilbud. Stentegård i Rødby, Pederstrup i Horslunde, Avnede i Nakskov og Valtersvej i Nysted.

Du kan se frem til en arbejdsplads med fokus på at levere høj faglighed og kvalitet i vores arbejde, samt skabe trygge rammer for borgerne. Vi lægger stor vægt på udvikling og læring, og arbejder ud fra en helhedsorienteret pædagogisk tilgang.

Målet med dit arbejde er at tilpasse indretningen til vores borgeres behov. Det vil sige, at hver lejlighed og alle fællesarealer indrettes med udgangspunkt i hver enkelt borgers behov. Dette arbejde vil du blive en stor del af.

Information og ansøgning

Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at byde dig velkommen hurtigst muligt . Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Christian Oldin på tlf. +4525250184 eller Botilbudsleder Marlene Hansen på tlf. + 4525844283

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marlene Hansen Botilbudsleder +4525844283 maha@habitus.dk
Jobområde: Pædagogisk medarbejder
Stillingstype: Fuldtid
Habitus
Ringager 2A, 3. sal
2605 Brøndby
info@habitus.dk