Daglig leder til HabitusHuset Aagade ved Hobro
Vil du være med på rejsen i opstart af et nyt socialpædagogisk tilbud, hvor du vil blive leder for personale med høj faglighed indenfor det specialiserede voksenområde.
Vi søger efter dig der motiveres af at arbejde med stærke pædagogiske medarbejdere og være leder af deres læring, ligesom du også selv kan lide at være en del af det pædagogiske arbejde omkring borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Du vil være motiveret af et lederjob på et helt nyt botilbud med plads til 13 borgere SEL § 104, 107, 108, Du får en høj grad af frihed tæt på kærneopgaven og den daglige drift. og på sigt vil du blive en del at et ledelsesteam bestående af en botilbudsleder, en administrativ leder, samt 4 daglige ledere. Sammen arbejder vi ud fra et ledelsesgrundlag der baserer sig på 5 kerneværdier: relationel ledelse, involvering & ansvar, stabilitet & retning, faglighed & dokumentation og værdibaseret styring.
Vi forventer at du ud fra disse værdier træder ind i en lederrolle, hvor du i opstarten vil være tæt på driften og være med til at opbygge en kultur præget af tydelighed, fælles ansvar og faglig refleksion. Du vil få ansvaret for at lede og videreudvikle en gruppe af faglig meget kompetente specialpædagogiske medarbejdere, som er passionerede omkring arbejdet med borgerne.
Vi tilbyder:
- Et lederjob med en høj grad af frihed tæt på kerneopgaven, hvor du får indflydelse på den daglige drift
- Et engageret ledelsesteam med en høj grad af faglighed
- En organisation i vækst med solide rammer og tydelige faglige ambitioner
- Et arbejdsmiljø med fokus på faglighed
- Gennemarbejdede ledelsesteknologier, der understøtter kvalitet, drift og faglighed
- Udvikling og efteruddannelser
Kvalifikationer:
- Du har en professionsbachelor inden for et relevant fagligt felt (f.eks. pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske).
- Du har ledelseserfaring inden for det socialpædagogiske område, eller indenfor socialpsykiatri
- Du har erfaring med vores målgruppe i praksis, herunder psykiatri og ASF
- Du er i besiddelse af en relevant værktøjskasse
- Du er stærk i forhold til faglig dokumentation
- Du formår at fremme og dyrke en læringskultur.
- Arbejder målrettet og vedholdende med faglig kvalitetsudvikling.
Opgaver:
- Du får ansvaret for at kvalitetssikre det daglige pædagogiske arbejde ud fra Habitus’ ledelsesteknologier, målsætninger, politikker og værdier
- Du får ansvaret for at sikre den sundhedsfaglige opgave udføres efter gældende lovgivning og de af Habitus udstukne retningslinjer indenfor eget ledelsesområde
- Du vil være med til at sikre, der følges op på udviklingspunkter sat af de forskellige tilsyn vi er underlagt.
- Du vil sikre og udvikle den faglige kvalitet i det pædagogiske arbejde og i omsorgen for borgerne
Om dig:
- Du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.
- Du er anerkendende og har gode samarbejdes- og kommunikative evner
- Du er selvstændig og selvmotiverende
- Du vil finde dig godt tilpas i en afslappet og uformel atmosfære hvor vi hjælper hinanden og tror på, at et stærkt fællesskab gør arbejdslivet både sjovere og mere givende
HabitusHuset Aagade:
Ligger i et naturskønt og roligt område nær Hobro, med udsigt og adgang til mark og skov Rammerne omkring Aagade er et tidligere plejehjem, hvor der er 13 individuelle lejligheder, som er præget hjemlighed og overskuelighed der skaber tryghed og understøtter borgernes trivsel og udvikling. Omgivelserne giver gode muligheder for naturbaserede aktiviteter, rolige gåture, struktur i hverdagen og et miljø, hvor beboerne kan udvikle sig i et tempo og på en måde, der matcher deres individuelle behov.
Om Habitus:
Habitus tilbyder bo –og dagtilbud, der sætter den enkelte borger i centrum. Vi driver specialiserede botilbud og dagtilbud efter SEL §§ 104, 107 og 108 samt indsatser efter ABL §105/SEL §85.
Du bliver en del af en landsdækkende organisation med ca. 1600 medarbejdere, som har et stærkt tværgående botilbudslederteam med fælles faglig retning, kvalitet og tæt sparring.
Ønsker du at blive klogere på Habitus og vores tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Søg stillingen nu!
Send os din ansøgning nu via linket – vi glæder os til at høre fra dig!
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med kvalifikationer.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringspartner Torben Sander Larsen, på tlf. 25 25 70 43.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!