Faglig leder (ass. botilbudsleder) til HabitusHuset Toreby nær Nykøbing Falster
Du har som faglig leder (ass. botilbudsleder) har til opgave at træde til, når botilbudslederen er væk, samt at lede og støtte op om den komplekse pædagogiske opgave på hovedhuset og dertilhørende solisttilbud. Du vil være en rolig støtte og samarbejdspartner for lederne og medarbejderne i de mange opgaver og beslutninger, der knytter sig til deres professionelle hverdag, samtidigt med at du er med til at sætte den strategiske retning for botilbuddet.
Du bliver en central del af ledelsesteamet på HabitusHuset Toreby, derudover dig selv og botilbudslederen består af en administrativ leder og 3 daglige ledere.
I samarbejde med dit team og vores tilbud får du ansvar for koncepter og systemer i spændingsfeltet mellem pædagogikken og borgeren, med sigte på at vi kan frisætte pædagogikken omkring borgeren så meget som muligt. Som vores pædagogfaglige fyrtårn, får du ansvaret for at videreudvikle og styrke kvaliteten i vores pædagogiske handleplanner, herunder får også ansvaret for vores arbejdsmiljøorganisation, implementeringen af HabitusAI og sikre kvaliteten af den pædagogiske dokumentation.
Det er en rolle hvor du har en direkte indvirkning på vores lederes og medarbejders arbejde, og derigennem på borgernes liv. Habitus er en foregangsvirksomhed på hvordan en organisation skal struktureres indenfor det specialpædagogiske felt. Dermed får du muligheden for arbejde med nogen af de få i Danmark som har arbejdet med hvordan man strukturelt kan understøtte god pædagogik
Lederne og medarbejderne skal have fornemmelsen af, at du gennem refleksion, nysgerrighed og ro, tillidsfuldt videregiver ejerskabet for opgaven samtidig med, at du sætter en retning.
I fraværet af den primære botilbudsleder vil du have ansvar for, og ellers støtte op om:
- Udvikling og strategi: Du får ansvaret for at planlægge og eksekvere på udviklingen af vores pædagogisk koncepter og arbejdsmiljø, herunder implentering af HabitusAI på Toreby.
- Pædagogiske metoder: Du er vores faglige fyrtårn som forstår vores pædagogiske metoder, og sikrer at de lever i hverdagen.
- Kvalitetssikring: Du arbejder aktivt med vores position, ved at have et vedvarende blik på samarbejdet med kommuner og sikre, at vi lever op til en god kvalitet hos de diverse tilsyn.
- Ledelse af ledere og ledelse af medarbejdere: Du har et medansvar for at lede og udvikle vores leder- og medarbejderteam.
- Budget- og driftsansvarlig: Du skal medvirke til sikre den daglige drift og økonomi. Herunder med hensyn til pladskapacitet og belægning, samarbejde med kommuner og andre samarbejdspartnere samt rekruttering og fastholdelse.
Dette er en nyoprettet stilling og den vil derfor også udvikle sig over tid.
Vi søger en faglig leder (ass. Botilbudsleder), der:
- Er uddannet pædagog, lærer, socialrådgiver eller lignende.
- Har minimum 10 års erfaring med ledelse i det specialpædagogiske felt.
- Har en formel ledelsesuddannelse.
- Erfaring med kvalitetsarbejde, arbejdsmiljø og implementering af pædagogiske koncepter.
- Indgående viden om gældende lovgivning (Serviceloven §104/107/108) samt samarbejde med tilsynsførende myndigheder og socialtilsynets kvalitetsmodel.
- Erfaring med vores målgruppe i praksis.
- Besidder en relevant autismefaglig værktøjskasse (fx autismepilot, KRAP, neuropsykologi, TEACH, miljøterapi).
- Din kommunikation er tydelig og du kan effektivt og konstruktivt tage styringen, når det er nødvendigt.
Om os i HabitusHuset Toreby
Hos HabitusHuset Toreby har vi fokus på at levere høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi lægger stor vægt på udvikling og læring.
Vi arbejder med stort fokus på at skabe trygge rammer for borgerne og arbejder fra en helhedsorienteret pædagogisk tilgang, hvor vores indsats tilpasses den enkeltes behov, så de kan opnå mest muligt livskvalitet
Målet med vores arbejde i Habitus er altid at minimere frustration og øge livskvaliteten hos den enkelte borger. Vi tror på, at stressminimering og tydelig ensartet struktur skaber ro og trivsel hos vores borgere, samtidig med, at vi har fokus på relationel tilknytning.
Vi stræber efter at skabe de bedste rammer for vores borgere og medarbejdere. Hvert team har ansvaret for en borger, da dette er med til at sikre en ensartede og genkendelig hverdag, som skaber tryghed for borgeren, og samtidig minimere frustrationer og højner kvaliteten.
Ønsker du at vide mere om HabitusHuset Toreby og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Toreby: tilpasset indsatser til borgeren
Information og ansøgning
Stillingen som daglig leder er på 37 timer med ansættelse fra 1. april 2026 eller snarligst derefter.
Ansøgningsfristen er d. den 13 februar 2026.
Der afholdes 1. samtale den 17. februar 2026, dernæst er der udfyldelse af DISC profil. 2. samtale der inkluderer en case, afholdes den 19. februar 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringslead Bjørn Svendsen på tlf. 2584 4312
Ansøgningen sendes via linket.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Du kan læse mere om Habitus på vores hjemmeside: Habitus botilbud og dagtilbud
Vi glæder os til at byde dig velkommen!