Pædagogisk medarbejder med pædagogisk eller sundhedsfaglige uddannelse søges til vikarstilling
Vi søger en passioneret medarbejder, som er rummelig i mødet med vores målgruppe, og som kan være medskabende i en bæredygtig udvikling.
HabitusHuset Bøgelund CFU søger vikar til Unge Gruppen og Voksen Gruppen, som kan arbejde aften, weekend og ferieperioder.
Vi søger en vikar, som har lyst til at være en del af teamet, og som i sin tilgang har fokus på de unge, deres trivsel og udvikling.Du skal være faglig kompetent og vil være med til at tage ansvar for de daglige opgaver, der tilrettelægges ud fra de unges mål i handleplan, ønsker og behov.
Som vikar planlægges de faste indmøder i god tid, og andre gange vil der være tilkald ved sygdom.
Vi forventer af dig:
- at du har en pædagogisk eller social- og sundhedsfaglig uddannelse og gerne med erfaring inden for området.
- at du har en høj etik i arbejdet og har en anerkendende tilgang til borgerne og kollegaerne.
- at du kan navigere i konflikt og være nedtrappende.
- at du har struktur og ordenssans og kan skabe rammerne omkring et godt miljø i huset.
- at du er praktisk deltagende i huset og kan se værdien i, at vi skaber hjemlige omgivelser.
- at du er mødestabil og fleksibel og vil arbejde ud fra Bøgelunds værdier.
- at du kan se dig selv arbejde aften, weekend og i ferieperioder.
- at du er IT-kyndig og kan arbejde på vores digitale platforme.
- at du har et skriftligt niveau, hvor du kan dokumentere og reflektere over egen praksis.
- at du er en loyal kollega, der kan sprede godt humør og være stemningsskabende i et positivt og altid udviklende arbejdsmiljø.
Vi har fokus på:
- udvikling og høj kvalitet i arbejdet med den enkelte unges trivsel og udvikling.
- samarbejde, medbestemmelse, kvalitet og faglighed med kontinuerlig kompetenceudvikling og faglig sparring.
- trivsel og arbejdsglæde, vi går direkte til hinanden i en konstruktiv dialog.
- du kommer til at arbejde i en organisation med et højt fagligt niveau og med kollegaer, der har mange års erfaring på Bøgelund.
Om os
Habitus er en landsdækkende organisation, der driver botilbud for borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Vi leverer højt specialiseret pædagogisk omsorg og individuelt tilrettelagte, udviklende aktiviteter til borgere fra 15 år, som er for udfordrede til at fungere i det etablerede specialmiljø. HabitusHuset Bøgelund er et bo- og behandlingstilbud med plads til 27 unge mennesker i aldersgruppen 15 -30 år.. Vores målgruppe er sent udviklede med socio-emotionelle udfordringer og andre diagnoser.
Vil du vide mere om HabitusHuset Bøgelund, kan du tilgå og læse mere på vores hjemmeside www.bcfu.dk
Information og ansøgning
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem SL og Dansk Erhverv.
Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, og der indkaldes derfor til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Dorthe Daa Therkelsen, på tlf. 20140699.
Ansøgningen sendes via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen!