Tryghedsskabende og stabil pædagog søges til autismetilbud syd for Køge
Kan du afspejle ro, stabilitet og tilstedeværelse? Står du sikkert i dig selv og din faglighed, også når bølgerne går højt så er det dig vi søger!
Vi søger dig, der kan bringe dine pædagogiske kompetencer i spil og arbejde dedikeret med at yde faglig omsorg for borgere med særlige komplekse behov for støtte i hverdagen. Vi søger dig der bliver motiveret af at se udvikling hos borgeren uanfægtet udviklingsgraden.
Hos os bliver du en central del af et team, hvor du tager ejerskab for dine opgaver. Du bliver en vigtig del af huset med mulighed for at træffe selvstændige beslutninger, men også essentiel som sparringspartner for dine kollegaer og ledelse.
I dit team vil I følge et årshjul, der giver tid til faglig fordybelse om den pædagogiske indsats samt faglig supervision. Dit arbejde er bygget op efter faste dagsstrukturer, men du vil alligevel aldrig opleve, at to dage er ens.
I tillæg til det rent pædagogiske arbejde, forventes du også at deltage i den personlig pleje som er nødvendig for borgerens velvære.
Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- At være primær omsorgsperson for vores borgere
- Støtte dem i hverdagen med daglige gøremål (rengøring, madlavning, personlig pleje etc.)
- Vidensdeling med dine kollegaer og ledelsen på tværs af tilbuddet
- Dokumentation af dit arbejde, så overlappet til dine kollegaer bliver nemt og overskueligt
- Relationelt arbejde
Vi forventer at du har:
- En uddannelse som pædagog
- Erfaring med at agere- og kan bevare overblikket i tilspidsede situationer
- Erfaring og kendskab til autisme samt arbejdet med mennesker med psykiske udfordringer
- En faglighed, der gør dig i stand at give dit besyv med omkring borgeren
- En høj grad af empati, ærlighed og er villig til at tage ansvar
- Kørekort B
Om HabitusHuset Maglebyvej
I HabitusHuset Maglebyvej får du en unik mulighed for at være med i opstarten af et nyt botilbud, og dermed kan sætte dit personlige præg på kulturen og være med til at skabe rammerne om det meningsfulde arbejde med borgerne.
Du kan se frem til en arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og deler ud af vores faglighed. Trods vores 1:1 normering indgår du i tæt samarbejde med dine kolleger i dagligdagen. Der står altid en kollega klar lige bag dig til at hjælpe. Det er vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til alle borgerne, så du føler dig klædt på til opgaven.
Som medarbejder på Maglebyvej kan du også forvente et tæt samarbejde med ledelsen, som udviser stor tillid og frihed til faglig medbestemmelse i forbindelse med de pædagogiske tilgange. Nøgleord som ordentlig, ærlighed og ansvarlighed er afgørende for os, så du oplever en kultur, hvor åbenhed og respekt præger samarbejdet, og hvor du får plads til at tage ansvar og udvikle dine kompetencer. Som udgangspunkt bliver du en del af en vagtplan, hvor du arbejder 8-22. Skulle du have ønsker om opdelte vagter, så den hedder 8-15 eller 15-22 kan dette også lade sig gøre.
Ønsker du at vide mere om os og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: HabitusHuset Maglebyvej
Søg stillingen:
Send os din ansøgning via linket.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, og opslaget vil derfor blive fjernet, når den rette kollega er fundet.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn og vilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Mads Christian Andersen på tlf.: 20665391
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!